fetishfuns.net

Andelslandsbyen Nyvang søger ny direktør

Det historiske oplevelsescenter ”Andelslandsbyen Nyvang” søger ny direktør

Andelslandsbyen Nyvang er et historisk oplevelsescenter, som gennem levendegørelse og involverende aktiviteter formidler andelsbevægelsens historie med relevans for både nutiden og fremtiden.

Strategien for Andelslandsbyen rummer tre centrale indsatsområder med tilknyttede mål.

  1. Fortæt og forstærk oplevelsen
  2. Skab øget kendskab og tiltræk nye besøgende via events, samarbejder og markedsføring
  3. Skab et stærkere økonomisk fundament for at sikre udvikling.

Hvis du kan se dig i en spændende organisation med store udviklingsmuligheder, så er du måske vores nye direktør.

 

Centrale kompetencer

Som den kommende leder af Andelslandsbyen forventer vi, at du:

 

  • Er visionær og udviklingsorienteret
  • Har en baggrund inden for kultur eller oplevelsesområdet
  • Har erfaring med at lede både medarbejdere og frivillige
  • Er forretningsorienteret og har dokumenteret erfaring med fundraising
  • Brænder for formidling og at skabe gode publikumsoplevelser
  • Kan tegne Andelslandsbyen udadtil og agere strategisk i forhold til interessenter
  • Evner at skabe samarbejder med kommunen, andre organisationer, foreninger og events
  • Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund.

 

Det historiske oplevelsescenter ”Andelslandsbyen Nyvang” er en af Sjællands største kulturinstitutioner og turistattraktioner. Vi har igennem de seneste år har haft et antal besøgende på omkring de 60-65.000 og haft en løbende udvikling med spændende aktiviteter. Vi søger en udviklingsorienteret leder, der sammen med de 18 medarbejdere og vores mange frivillige kan sikre den fortsatte udvikling med nye bygninger, aktiviteter og formidling for vores gæster, og kan bidrage til at øge vores besøgstal yderligere – vores målsætning er 100.000 gæster årligt.

Nerven i Andelslandsbyen Nyvang er vores ca. 40 laug med tilsammen omkring 450 frivillige, der bidrager til at gøre stedet til et levende og aktivt oplevelsescenter for alle generationer. Vi lægger derfor vægt på, at vores nye direktør har erfaring med at arbejde med frivillige, forstår at prioritere det gode samspil mellem frivillige og ansatte, og kan motivere alle omkring de fælles opgaver i Andelslandsbyen Nyvang.

Der er udarbejdet en visionsplan for Andelslandsbyens fremtid, der kan findes på hjemmesiden her og som vil være styrende for udviklingen de kommende år. Visionsplanen vil blive opdateret og udbygget i samarbejde med den nye leder.

 

Ansættelsesforhold:

Arbejdspladsen er i Holbæk. Stilingen er uden højeste arbejdstid, og der må påregnes en del arbejde i sommerhalvåret og i weekender, som er vores højsæsoner. Stillingen er på fuld tid og til besættelse snarest muligt. Løn efter aftale baseret på erfaringer og kvalifikationer.

Ansøgning med relevante bilag skal sendes som e-mail til carstena4300@gmail.com, og skal være os i hænde senest den 20. januar 2019, hvorefter der finder samtaler sted.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til bestyrelsesformand Carsten Andersen på 72 36 83 54.

 

Comments are closed.

fetishfuns.net
fetishfuns.net