fetishfuns.net

Landsbyens bygninger

Bageri og konditori

Bagerierne

Bagerfaget udvikledes i takt med købstædernes fremvækst i 1200-t., og er det håndværkslaug, der kan føres længst tilbage i DK. I købstæderne forsynede bagerne bybefolkningen med brød, mens landbefolkningen frem til 1800-t. selv stod for brødfremstillingen. I anden halvdel af 1800-t. mekaniseredes brødfremstillingen med bl.a. æltemaskiner og opslåningsmaskiner. I de første årtier af 1900-t. var der en bager i hver landsby, og brødet blev kørt ud til bøndergårdene i hestetrukken bagervogn.

Bygningens historie

Bagerforretning og bageri er indrettet, som de kunne have set ud i 1940’erne i en mindre købstad. Bagerne på landet havde ikke nødvendigvis forretning i forbindelse med bageriet. Inventaret er delvis fra honningbageriet i Christiansfeld, og langt de fleste maskiner er originale – fx rummer bageriets udstyr en rundstykformer. I forbindelse med bagerforretningen er indrettet et konditori.

 

Brugsforeningen

Brugsforeningerne

Brugsforeningen er en af andelstidens markante institutioner. Ideen stammer fra England. Den første brugsforening i DK er fra 1866, Thisted. Foreningen ejedes i fællesskab af medlemmerne, som gennem fælles indkøb kunne sikre billige varer. Overskuddet fordeltes via yderligere investering i foreningen eller ved dividende; medlemsrabat. Der handledes med alt, hvad hjertet kunne begære: spiritus, sytilbehør, legetøj, isenkram, nips, kolonialvarer og grovere landbrugsredskaber. Specialvarer kunne bestilles hjem fra de mange kataloger.

Bygningens historie

Bygningen er en kopi af Trønninge Brugs, som fungerede i perioden 1889 til 1979. Den er altså en af de første af sin slags på Sjælland. Der er forretning i den ene del af bygningen og brugsuddelerens bolig i den anden. Indretningen er, som den kunne have set ud i 1940’erne. Inventaret i forretningen er samlet fra forskellige nedlagte forretninger. Fx er disken fra Gevninge, kaffemøllen fra Dalby/Gørlev og kasseapparat fra Søndersted købmands forretning. I brugsuddelerens lejlighed er en landtelefoncentral.

 

Børstenbinderen

Børstenbinderværkstederne

Børster har altid været kendt f. eks i form af gåsevinger eller græstotter. I nyere tid håndbandt man børster lavet af træ og med dyrehår. Børstenbinding kunne være et familieforetagende, hvor alle hjalp til, men man kunne også være børstenbindermester med eget værksted og ansatte. Børstenbinding har også tradition for at være varetaget af blinde. Fra slutningen af 1800-tallet blev faget dog stadig mere mekaniseret, og fra 1950’erne blev børsterne i stigende grad fremstillet af plastik.

Bygningens historie
Børstenbinderværkstedet i Andelslandsbyen er indrettet i stuen i et privat hjem fra 1940’erne. Her kan man se, hvordan alle de forskellige børster bindes, og de holdbare børster kan købes med hjem. Børsterne bindes på skafter af bøgetræ og med hår fra hest, svin eller ged. Helt op til midten af det tyvende århundrede huskes børstenbinderfaget for at have afsat sine varer ved dørsalg.

 

Flyhangaren

Ambulanceflyene

I årene efter 2. Verdenskrig supplerede redningskorpset Zonen sine ambulancer med i alt 4 zoneambulancefly. Hermed fik Zonen mulighed for at hente patienter på Danmarks mange småøer. Samtidig fløj man med kighostepatienter, der fik lindret hosten af opholdet i den tynde luft. Flyene ydede også hjælp i isvintre, hvor man var løbet tør for forsyninger på de små øer.  Zoneambulanceflyene fløj frem til midten af 1950erne, hvor de erstattedes af helikoptere.

Flyets historie

I hangaren befinder sig et originalt danskbygget KZ 111 ambulancefly, som Zonen indsatte i redningstjenesten i 1946. Det lille fly rummede plads til en båre ved siden af piloten, dvs. at piloten på samme tid skulle flyve flyet og yde hjælp til patienten. Det restaurerede fly i Andelslandsbyen er Fynboen, der havde base på flyvepladsen i Beldringe på Fyn.  Flyet er et lille, let, enmotoret fly, der i tomvægt vejer 450 kg. og lastet max. 650 kg.  Flyets marchhastighed er 150 km i timen.

 

Forsamlingshuset

Forsamlingshusene

Forsamlingshuset var et lokalt andels- eller foreningsejet kulturhus, hvor der foregik mange forskellige aktiviteter: gymnastik, foredrag, gravkaffe, fester, politiske og andre former for foreningsmøder.  De ældste forsamlingshuse blev rejst i 1870’ernes begyndelse i tilknytning til skytteforeninger, grundtvigske højskoler og friskoler. Snart havde en stor del af de danske landsbyer sit eget forsamlingshus. I 1920 var der ca. 1600 forsamlingshuse spredt over hele landet.

Bygningens historie

Bygningen er en kopi af forsamlingshuset i Sandby, nær Holbæk, som blev opført i 1912. Huset blev bygget for penge indsamlet blandt sognets beboere ved salg af andele. Hver andel kostede 5 kr., og der blev solgt 715 andele, svarende til et beløb på 3575 kr. De originale grønne træbænke er bevaret i forsamlingshuset, ligesom den dekorative glasmosaik i bagvæggen over ribberne stammer fra det oprindelige forsamlingshus.

 

Frisørsalonen

Frisørsalonerne

I 1940’erne var stort set alle længder af damehår moderne. Baghåret blev sat med kamme og forhåret friseret i store bløde bølger. De fik varmpermanentet og vandonduleret håret, og frisuren skulle holde et par uger eller længere. Mændenes hår blev klippet kort og friseret med hårpomader. Fra 1946 blev det for første gang muligt at gå til Svendeprøve som damefrisørinde. Det havde man længe kunne gøre som herrefrisør. Man stod i lære i 4 år.

Bygningens historie

Frisørsalonens inventar stammer ikke fra én, men flere forskellige originale saloner. Tilsammen danner det et billede af, hvordan en frisørsalon kunne se ud i 1930’erne og 1940’erne. Dog ville man ikke dengang have både dame- og herrefrisør i samme salon. En frisørsalon kunne også ligge i frisørens private hjem. Frisørsalonen byder i dens åbningstider alle velkommen til at se og få sat de flotte frisurer med både bølger og lokker fra 1940’erne og 1950’erne.

 

Frysehuset

Frysehusene

I anden halvdel af 1940’erne kom fryseteknikken for alvor til Danmark. Tidligere var husmødrene henvist til saltning, syltning og henkogning, når de skulle konservere fødevarer. Ved frysning bevarede fødevarerne deres smag og udseende bedre. Til gengæld var fryserne dyre i anskaffelse. Derfor oprettede man fællesfrysehuse i landsbyerne, hvor man kunne leje en boks. Fra 1970’erne blev frysehusene udkonkurreret af hjemmefrysere.

Bygningens historie

Selve fryseanlægget stammer fra et frysehus i Kirke Saaby. Fryseanlægget består af 10 bokse á 200 l og to bokse á 280 l. Boksene kunne deles op på tværs af et gitter, så man også kunne leje halve bokse. Anlægget er af mærket Frigidaire. Bygningen er en kopi af huset i Kirke Saaby, dog er det oprindeligt flade tag erstattet af et bølgebliktag med en svag hældning. Frysehuset i Kirke Saaby blev oprettet i 1959 og fungerede som sådan indtil 2002.

 

Hovedbygningen

 

Proprietærgårdene

Gode konjunkturer for landbruget i 1800-tallets anden halvdel gav proprietærerne mulighed for at modernisere bygningerne. I denne periode fik mange af dem det udseende, vi ser i dag. De gamle udbygninger og stuehuset i bindingsværk blev erstattet af moderne grundmurede bygninger. De nye gårde bestod af tre- eller firelængede anlæg med et stort stuehus, som ikke var bygget sammen med de øvrige længer. I midten af den store gårdsplads var der ofte et træ, et springvand eller en græsplæne med flagstang.

Bygningens historie

Nyvangsgården var en stor proprietærgård på 355 hektar. Selvom gården ikke var en herregård, ville man gerne have den til at fremstå herskabelig. Den elegante bygning med runddel og flagstang skulle understrege, at der her var tale om en stor og fin gård. Ved siden af hovedgården finder man heste- og kostald og den store røde lade, der vidner om en stor og produktiv gård med en besætning på 150 malkekøer, 60 stk. ungkvæg og kalve samt 4 tyre, 18 heste, 10 plage og føl.

 

Husmandsstedet

Statshusmandsbrugene

Et statshusmandsbrug er et mindre landbrug, der blev oprettet med statslig støtte i første halvdel af 1900-tallet. De fleste husmænd var selvejere, mens andre var en slags lejere på statens jord. Efter lovgivning i 1919 fik husmandsbrugene en størrelse, som en familie skulle kunne leve af. Som oftest, var dette dog ikke tilfældet, og det var stadig nødvendigt for husmændene at supplere deres indtjening ved at arbejde som daglejere på de større gårde eller som mælkekuske.

Bygningens historie

Husmandsstedet er en kopi af et statshusmandsbrug fra 1927. Det lå på en udstykning fra Løvenborg Gods og var et jordrentebrug. Husmanden betalte jordrente til staten for at disponere over husmandsstedet. Det er bygget som typehus efter retningslinjer fra Statens Jordlovsudvalg. Der var sjældent indlagt vand i køkkenet, og opvarmning kom fortrinsvist fra køkkenets brændekomfur. Der hørte 8 tønder land til. I stalden er der plads til 2 heste, 6 kreaturer og 2 søer med smågrise. Udenfor fandtes høns, gæs og ænder, samt geder og kaniner til slagtning.

 

Jævnstrømsmøllen

Jævnstrømsmøller

I 1941 havde 98% af alle husstande i  bykommuner elektricitet, mens det kun gjaldt for 75% af husstandene i landområderne. Enkelte fremsynede landboere og sommerhusejere fandt på kreative måder at få strøm i husene, som f.eks. en vindmølle, der kunne levere jævnstrøm. Jævnstrømsværkerne blev nedlagt efter 2. Verdenskrig, og i løbet af 1950´erne fik stort set alle danskere strøm fra et kraftværk. Det var først med 1970’ernes oliekrise, at produktion af vindenergi for alvor tog fart.

Bygningens historie

Jævnstrømsmøllen er fra 1940, og den forsynede oprindeligt maskiningeniør Bror Rolf Helge Larsens sommerhus med elektricitet. Vindmøllen blev kaldt ”vindmotoren”, men der var ikke tale om en motor. Det var en dynamo, der lavede elektricitet af vindenergi. Strømmen blev brugt til loftslamper og sengelamper, men det var en noget dunkel belysning. I 1952 blev sommerhuset koblet på elværkets strøm, hvorefter møllen havde udspillet sin rolle.

Keglebanen

Keglebanerne

Keglespillet kom til Danmark i midten af 1800-tallet. Det blev hurtigt populært som underholdning i private haver og på keglebaner ved kroer. Senere blev det også en organiseret sportsgren.  I 1960’erne kom bowling for alvor til Danmark og begyndte at fortrænge keglespillet. Bowling er en amerikansk videreudvikling af keglespillet. I bowling er ni kegler blevet til ti, og kuglen er blevet større og med gribehuller.

Bygningens historie

Selve banen stammer fra Restaurant Linden i Holbæk. Restauranten hed oprindeligt Café Linden og blev indviet i 1909. Året efter blev den udvidet med en keglebane.  I 1971 blev den gamle bane udskiftet med en ny af samme type og udseende. Samtidig fik banen automatisk keglerejsning. Midten af 1980’erne var banens glansperiode med 28 kegleklubber tilknyttet. Bygningen i Andelslandsbyen er nyopført i 2015, men efter samme dimensioner som keglebanehuset ved Linden.

 

Landbetjentstuen

Landbetjentene

Landbetjenten var en lokal autoritet i andelslandsbyen. I årene omkring 2. Verdenskrig var landbetjenten ansat og aflønnet af Amtskommunerne. Landbetjenten boede ofte langt fra hovedstationen og måtte uden vederlag etablere politistation i sin egen bolig. Amtet installerede dog en telefon, som skulle passes af hustruen ”i politimandens fravær”. Landbetjentens løn var yderst beskeden. Ofte måtte han klare sig på cykel rundt i sognet.

Bygningens historie

I Nyvang er rekonstrueret en landbetjents kontor, som er indrettet i hans private hjem. Skrivebord og skab stammer fra landbetjent Peter Marius Stubs kontor, som lå i hans hus på Vesterbro 45 i Nykøbing Sjælland. Det øvrige inventar af politimæssig karakter stammer fra politistationerne i Nykøbing og Holbæk. Døren til arresten kommer fra den gamle politigård i Kalundborg.

 

Landpostkontoret

Landposten

Danmark har haft postvæsen siden 1624, men de første landpostbude blev først fastansat i 1860. I de følgende årtier voksede antallet af landpostbude, og o. 1900 blev dette system landsdækkende. Postbudene blev samtidig udstyret med flotte uniformer og kasket. Landpostens arbejde var fysisk krævende. Ofte kunne han have en daglig postrute på mellem 20 og 30 km, som mange var nødt til at gennemføre til fods – seks dage om ugen. Først i slutningen af 1930’erne købte Post- og Telegrafvæsenet cykler til landpostbudene.

Bygningens historie

Det rekonstruerede posthus er udstyret som et lille provinsposthus fra årene efter 2. Verdenskrig. Det er originalt interiør indsamlet fra flere posthuse. I landsbyen havde man ikke nødvendigvis et egentligt posthus, men et postindleveringssted, som kunne være hjemme hos landposten.  I  tilknytning til postkontoret er en mellemgang indrettet som en posttogsvogn. Den var i det 20. århundrede koblet til de ordinære passagertog. Vognen blev kaldt en ”Bureauvogn”.

 

Landsbyskolen

Landsbyskolerne

Der har været 7 års undervisningspligt i Danmark siden 1814. Mange børn på landet gik dog kun i landsbyskole hver anden dag frem til Skoleloven i 1958. Grundfagene i landsbyskolen var kristendom, læsning, skrivning og regning, ofte suppleret med lidt geografi, historie og biologi. I landsbyskolen var der typisk en førstelærer, en andenlærer og en forskolelærerinde (med en1-årig læreruddannelse), der underviste de små elever i de tre første skoleår.

Bygningens historie

Der er i Andelslandsbyn indrettet en skolestue i den oprindelige menighedssal tilhørende Sct. Stefan Kirken. Den tager sig ud, som den ville gøre det i første halvdel af det 20. århundrede. Eleverne sidder ved et- og tomandspulte, hvor der i bordpladen er gjort plads til pen og blækhus. Læreren sidder ved et kateder på et podie hævet over eleverne.  På væggene hænger anskuelsesbilleder, og skabene rummer udstoppede dyr og andre former for undervisningsmidler. Under menighedssalen lå kirkens rejsestald, der havde plads til 8 heste.

 

Legetøjshandlen

Legetøjshandlerne

Oprindelig blev næsten al legetøj importeret fra Tyskland. I 1905 begyndte Dansk Legetøjsfabrik at få produceret trælegetøj af fanger i danske fængsler. Produktionen fortsatte frem til 1977. I 1932 introducerede Dansk Legetøjsindustri Tekno-biler og Tekno-byggesæt. Tekno blev verdensberømt og var i produktion indtil 1972.  Lego blev grundlagt i 1932 med produktion af trælegetøj. I 1949 blev de første legoklodser i plastik lanceret.

Bygningens historie

Legetøjshandelen viser en typisk butik i 1940’erne med butiksejeren bolig bagved. I butikken vises udsnit af en privat legetøjssamling, og der er mulighed for at købe kopier af det gamle legetøj. I boligen kan børn og voksne selv prøve legetøjet. I børneværelset er det hjemmelavede legetøj, som børnene dengang frit kunne lege med. I stuen er det fine og kostbare legetøj, som ofte var låst inde og kun kom frem i weekenden.

 

Mejeriet

Andelsmejerierne

Andelsmejeriet er en af andelstidens vigtigste institutioner. I 1882 blev det første andelsmejeri oprettet i Hjedding i Sydvestjylland. I 1894 var der i alt 907 andelsmejerier. I 1909 var tallet steget til 1163. Bønderne gik sammen om at investere i et mejeri, hvor de selv leverede mælken, delte overskud (og risiko) og traf beslutninger på demokratisk vis. Man stemte ”efter hoveder ikke høveder”, dvs. uafhængigt af de enkelte andelshaveres antal af køer

Bygningens historie

Mejeriet er opført i landsbyen Søstrup tæt ved Holbæk og ombygget i årene 1920-28. I 1930 var der 65 leverandører med 500 køer, hvilket gav en mælkemængde på 1,55 mio. kg, og en smørproduktion på knapt 64.000 kg. I 1931 bestod personalet på Søstrup Andelsmejeri af mejeribestyreren, 1 mejerist, 1 elev, 1 kontrollør, samt leverandørens 5 kuske. Mejeriet fungerede indtil 1968, hvor det blev nedtaget og genopført i Nyvang. Her er det genopført i fortrinsvis nye materialer og originalt maskineri fra en række andre andelsmejerier.

 

Systuen

Systuerne

Systuen er indrettet i stuen af et privat hjem. Det var ikke ualmindeligt, at kvinder drev småvirksomhed af forskellig art fra hjemmet. På denne måde kunne de stadig passe hjem og børn, mens de samtidig tjente lidt ekstra til dagen og vejen. Dette gjaldt særligt kvinder, hvis mænd var borte fra hjemmet af den ene eller anden årsag. Bedstemødre eller andre ældre kvindelige familiemedlemmer kunne hjælpe til med syopgaverne.

Bygningens historie

Systuen viser et typisk privat hjem, en dagligstue, med systue fra 1940’erne. Stuen bærer tydeligt præg af systuevirksomheden. På borde, i skuffer og skabe bugner det af symønstre, tekstiler, strikkearbejder, knapper og andet tilbehør. Oda er en arbejdsom og opfindsom dame, der laver alt fra at sy smart nymodens tøj på bestilling – til at opmaske strømper for sine kunder. På arbejdsbordene står også nogle for tiden ganske moderne symaskiner.

 

Savværket

Savværkerne

Industrielle savværker har eksisteret siden 1500-tallet. Drivkraften var oprindeligt vandkraft, hvor det var muligt. Ellers var det håndkraft eller hesterundgang. I 1800-tallet kom dampmaskinen til, og i dag drives savværkerne elektrisk. O. 1950 var der 700 savværker i Danmark. På savværkerne blev råtræ opskåret til tømmer, planker, brædder, staver, lægter og rafter. De kunne også ligge inde med skabeloner til forskellige typer skafter og håndtag til landbrugsmaskiner.

Bygningens historie

Glumsø Savværk blev opført i 1890 og genopført efter en brand i 1916, hvorefter det fortsatte driften frem til begyndelsen af 1970erne. Savværket bestod af én stor bygning med bl.a. bloksav og langtømmersav samt forskellige maskiner, der alle blev trukket af remtræk drevet frem af en stor dampmaskine. Bygningen til langtømmersaven er rekonstrueret i Nyvang. Når langtømmersaven er i brug, bliver den trukket af en veterantraktor.

 

Sct. Stefanskirken

Frimenighedskirkerne

Valgmenighedsloven af 1868 gav mulighed for, at hvis minimum 50 folkekirkemedlemmer blev enige herom, kunne de oprette en fri menighed, vælge egen præst og bygge sin egen kirke indenfor rammerne af folkekirken. Fra 1883 blev det også tilladt at oprette frimenigheder, som stod helt uden for folkekirken og ikke var underlagt kirkeligt opsyn fra provst og biskop. Et stort antal valg- og frimenigheder blev oprettet i årtierne o. 1900 i landsognene. Udgifter til præst og kirke blev betalt af medlemmerne af valg- og frimenighederne.

Bygningens historie

Sct. Stefans kirken med tilhørende præstebolig blev opført i 1884 i Igelsø syd for Holbæk af Den Evangelisk-lutherske Frimenighed. Menighedens medlemmer byggede selv kirken i gule sten med skifertag og kobberbeklædt spir. Byggeudgifterne beløb sig til 5000 kr. Andelslandsbyen Nyvang erhvervede kirken i 1996 og genopførte den på Nyvangs område i 2007. Kirken fremstår med nye gule sten, da de originale ikke kunne genbruges. Interiøret i kirkerummet er med enkelte undtagelser det originale.

 

Skovhuset

Husflidsforeningerne

Oprindeligt producerede man næsten alt selv på en gård: tøj, redskaber, fødevarer mm. Dette husflidsarbejde foregik typisk om aftenen efter aftensmåltidet. I anden halvdel af 1800-tallet blev aftenarbejdet efterhånden erstattet af fabriksfremstillede varer. I takt hermed blev husfliden en folkelig bevægelse med vægt på at opdrage ungdommen til flid og sparsommelighed. Stadig i dag findes husflidsforeninger, som dyrker gamle og nye håndværk.

Bygningens historie

Skovhuset er oprindelig en mindre bolig under Nyvangsgården. Bygningen er opført i 1910 med en senere tilbygning. Den har bl.a. fungeret som bolig for Nyvangsgårdens fodermester. På et tidspunkt blev den brugt til indkvartering af polske roepiger. Da Nyvangsgården blev til oplevelsescenter, blev Skovhuset indrettet som husflidsskole. Den nyoprettede Holbækegnens Husflidsforening flyttede ind i lokalerne, hvor de har været siden.

 

Slagteren

Slagterne
Oprindelig var slagtning en del af husholdningsarbejdet, men i senmiddelalderen blev det et særligt erhverv. På landet sendte man bud efter hjemmeslagteren, når en gris, ko, hest eller et lam skulle slagtes. November var slagtetid, da man så havde kød til julen, og ikke skulle sørge for foder til vinteren. November blev derfor også kaldt slagtemåned. I sidste halvdel af 1800-tallet oprettedes de første andelsslagterier, som havde stor succes med at eksportere bacon til England.

Bygningens historie
Slagterbutikken er indrettet i Nyvangsgårdens gamle kostald, som nu skal illustrere en butiksgade i en mindre købstad. Slagterbutikken er indrettet som i årene omkring 1940. I Butikken dufter der af dejlige røgvarer og hjemmelavede frikadeller, og man kan købe flere forskellige hjemmelavede specialiteter med sig hjem.

 

Smedjen

Smedjerne

Smeden var helt uundværlig for at holde landbruget i gang. Han skoede heste, reparerede plove og andre jernredskaber. Han lagde også jern på vognhjul. De fleste steder var det en fuldtidsbeskæftigelse at være smed. Smeden blev ofte anset for at være en klog mand, der kunne løse lidt af hvert. Han kunne f.eks. også trække dårlige tænder ud. Med indførslen af traktorer efter 2. Verdenskrig skiftede landsbysmedene karakter og blev efterhånden til traktorværksteder og maskinstationer.

Bygningens historie

Bygningen er en delvis genopførsel af Faurbjerg smedje, der oprindeligt lå på Tuse Næs. Kampestensmurene er de oprindelige fra 1869. Inventaret er kopieret efter oprindelige tegninger og beskrivelser. Foran bygningen står en vindebrønd og en gammel møllesten, der bruges ved ringning af vognhjul. Der er også et stentrug til afkøling af hjulene.

 

Telefonboksen

Telefonboksene

Den telefonboks vi kender i dag, hvor man hele døgnet rundt kan ringe op for småpenge, har været her i over 75 år. I 1931 åbnede man den allerførste telefonboks i Danmark, der var tilgængelig alle døgnets timer. De matterede ruder sikrede brugeren lidt privatliv, og de praktiske stålhylder med telefon og møntboks gav plads til telefonbøger og håndtaske. Behovet for telefonbokse opstod i en tid, hvor det var dyrt og vanskeligt at skaffe sig sin egen telefon, og hvor der ikke fandtes mobiltelefoner.

Bygningens historie

I 1935 så de grønne telefonbokse dagens lys. Det var arkitekt Jens Ingwersen, der tegnede boksen for KTAS  i tidens enkle stil. Boksen blev uhyre populær og blev snart et velkendt syn i alle større danske provinsbyer. I den amerikanske tegneserie Superman, som blev skabt i 1938, plejede helten at skifte til superdragt i en telefonboks, som blev et symbol på det moderne byliv.

 

Telefoni

Telefonomstillingen

De første telefoner havde ingen drejeskive. Telefonerne virkede efter magneto-systemet. Det virkede ved, at abonnenten drejede på et håndtag, som skabte en elektrisk strøm, der frigjorde en klap på omstillingsbordet på centralen. Telefonistinden vidste nu, at man ønskede at telefonere og kunne skabe en videre forbindelsetil en anden abonnent, eventuelt gennem andre centraler. I 1927-30 kom drejeskiven til.  Abonnenten kunne nu dreje sig direkte til modtagerens central, hvor en telefonistinde skabte den endelige forbindelse.

Bygningens historie

Den første offentlige telefoncentral i København blev oprettet i 1881 med 22 abonnenter. Mellem 1878 og 1894 oprettedes ikke mindre end 57 telefonselskaber landet over, og i år 1900 havde allerede 25.000 danskere telefon. Væksten fortsatte i første halvdel af 1900-tallet, men dog i et moderat tempo, da telefonabonnementer var relativt dyre. I 1950 havde 60.000 danskere fået telefon, og mange tusinde stod på venteliste til at få en. Telefonudstillingen rummer et bredt udsnit af telefonmodeller fra 1900-tallet.

 

Telefonkabelhuset

At telefonere

I 1888 fik Holbæk telefonforbindelse med København via det senere Kjøbenhavns Telefon Aktieselskab (KTAS). Telefoner blev efterhånden så udbredte, at det var nødvendigt at fastlægge en egentlig samtalekultur. Fx blev det samme år anbefalet, at man erstattede den hidtidige banken på mikrofonen med et ”hallo”, når man besvarede et opkald.  I 1918 havde Holbæk Central 27 telefonistinder til at betjene byens abonnenter. Telefonen var for alvor kommet til Holbæk.

Bygningens historie

Telefonkabelhuset er fra 1929 og stod oprindelig på Roskildevej tæt ved Holbæk Sygehus. Huset blev flyttet til Andelslandsbyen i 2003. I telefonens første tid kunne man risikere at skulle råbe meget højt ned i røret, hvis man telefonerede over længere afstande. I 1920’erne opfandt man en forstærker, som kunne afhjælpe problemet. Forstærkerne blev lagt ind i de såkaldte kabelhuse, som blev opført med ca. 1 ½ km mellemrum. Kabelhuset rummede også sikringer og kontakt til andre telefoncentraler.

 

Vognmandsforretningen

Vognmandsforretningerne

Vognmanden kørte ofte med slagtedyr, foderstoffer, byggematerialer og brændsel. Det var et hårdt arbejde at være chauffør, da last og losning foregik med håndkraft. Omkring skiftedag havde han travlt med at transportere kommoder og skabe mellem gårdene. Mange vognmænd havde en lillebil, der var en slags taxa. Men modsat taxaerne var det lovbestemt at lillebilen skulle bestilles per telefon, og den måtte ikke samle passagerer op fra gaden men skulle returnere til vognmanden, før den kørte med nye passagerer.

Bygningens historie

Frederik Madsens vognmandsforretning er bygget af tømmer fra Nedre skov i Tølløse, der er opskåret på savværket i Nyvang. Bygningen fremstår som en vognmandsforretning fra 1940’erne med garage og automobilværksted. I tilknytning til bygningen er et kontor, hvor man kunne bestille transporter, da ikke alle havde adgang til telefon.

 

Zoneredningsstationen

Zoneredningsstationerne

Zonen blev oprettet i 1930 af udbrydere fra Falck.  Redningsstationen startede med at bruge private entreprenører, fx en lokal mekaniker med sin kranvogn eller en vognmand med en ambulance. Men de var ikke altid pålidelige. Derfor begyndte Zonen at få sine egne stationer, som efterhånden blev landsdækkende. I længden var det dog ikke holdbart med to redningskorps i Danmark, og i 1963 blev Falck og Zonen fusioneret.

Bygningens historie

Bygningen er den originale trægarage, der har huset Høng Zoneredningsstation i 1950’erne. Selve garagen stammer dog helt tilbage fra 1930’erne. Høng Zonestation blev oprettet i 1935 med brandslukningsaftale med Finderup Kommune. Stationen mistede imidlertid snart brandslukningsopgaven. Så da der udbrød brand i Zoneredningsstationen i 1939, måtte Falck i Ruds Vedby slukke branden!  Siden fungerede den som kranvognsstation. Ved fusionen af Falck og Zonen blev stationen i Høng nedlagt.

Comments are closed.

fetishfuns.net
fetishfuns.net