Undervisningstilbud

Undervisningstilbud sæsonen 2016

Køkken i husmandsstedet

At lære er at ville

befri sin ensomhed,

at stå ved åndens kilde

og ydmygt knæle ned,

at spejle sig i tider,

der sov på kildens bund,

mens nye bølger glider

som tegn mod hånd og mund.

Halfdan Rasmussen 1949

 

I fælles mål står der, at  undervisningen skal udbygge elevernes forståelse af menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne, og at eleverne skal tilegne sig forståelse for, hvordan de selv, deres livsvilkår og samfund er historieskabte. Det er omtrent det sammen, Halfdan Rasmussen siger – hans ord er bare smukkere.

I skoletjenesten på Nyvang er det det, vi stræber efter. At spejle os historien sammen med jer ved at være spørgende og nysgerrige og ved at prøve selv.

Skoletjenesten er et historisk værksted, og et besøg hos  os er derfor et udeskole-pædagogiske bidrag til den historieundervisning, der finder sted hos jer på skolerne. Hos os kan I opleve, hvordan Danmark så ud i 1940’erne. Og I kan gøre jer jeres egne erfaringer med mange af de daglige gøremål, folk havde dengang.

Skoletjenesten på Nyvang er midt i en udvikling, hvor vi vil gøre endnu bedre brug af vore kulturhistoriske rammer. Vi vil også skærpe vore undervisningsforløb i forhold til de nye fælles mål. Så, I de kommende år vil viften af undervisningstilbud og undervisningsmaterialer til brug på skolerne vokse.

I denne sæson har vi nedenstående program. Hvis I har brug for kortere eller længere forløb hos os eller er i gang med et forløb på skolen, som lægger op til andre aktiviteter end disse, tilpasser vi gerne vores undervisning til jeres behov. Klik på linket og se beskrivelsen af forløbet.

Booking finder sted ved henvendelse til:

  • museumspædagog Aase Nielsen på telefon 23256575 eller aan@andelslandsbyen.dk eller
  • booking, Andelslandsbyen Nyvang på telefon 59 40 40 30 eller nyvang@andelslandsbyen.dk

 


Høstbilleder 2009 2009 270En dag som husmandsbarn
. Et tretimers undervisningsforløb om livet som barn på et husmandssted. Forløbet finder sted på husmandsstedet.

 

 

 

 

Den Sorte SkoleEn skoledag i landsbyskolen Et undervisningsforløb på halvanden eller tre timer om, hvordan en skoledag kunne være på landet i 1940’erne. Forløbet finder sted i landsbyskolen.

 

 

 

 

05b remtrækFra mælk til ost og smør Et tretimers undervisningsforløb om de gamle andelsmejerier, hvor I skal se og høre om mejeriet. I skal også selv lave smør og ost. Forløbet finder sted i andelsmejeriet og i missionkirkens bolig.

 

 

 

 

Vaskedag 004Arbejd for føden. En dag med daglige gøremål. Et tretimers undervisningsforløb, hvor I skal  lave storvask og slå reb eller lave brændselsbriketter. Forløbet finder sted i skoletjenestens lokaler.

 

 

 

 


Bagning af pandekagerKorn, kværn og valsemølle. Et tretimers undervisningsforløb, hvor I skal save brænde, male mel og bage pandekager. Forløbet finder sted i skoletjenestens lokaler.

 

 

 

 

 

_sct_stefanskirkenGiv os i dag det daglige brød. Et tretimers undervisningsforløb i missionskirken om livet som barn i en Indre Missionsk familie. Forløbet finder sted i missionskirken.

 

 

 

 


Vaskedag 008Tag på lejrskole på Nyvang. Giv jer tid til fordybelse og flyt ind i vores lejrskole. Her er I på egen hånd morgen og aften og tager del i undervisningstilbuddene ovenfor i tidsrummet kl. ca. 9-15.