Sommerferieaktiviteter program uge 26

Uge 26
26/6 – 2/7

Alle aktiviteterne finder sted mellem kl. 11.00 og 15.00 ved mindre andet er anført

Uge 26

Dagligt slid på husmandsstedet
En aktivitet for børn og barnlige sjæle, hvor du har mulighed for at prøve kræfter med datidens hårde fysiske arbejde på landet.

  • Høste med le og rive hø sammen.
  • Pumpe vand fra brønden og transportere vand med spande og åg.
  • Slå græs med gammeldags skubbegræsslåmaskiner.
  • Rive gårdsplads
  • Vaske tøj på gammeldags vis og hænge på tørresnoren

Efter velfortjent og veludført arbejde er det tid til at hygge sig med et spil skorsten på gårdspladsen.


Sundhedstjek hos sygeplejerskerne

Er du lige så sund og rask som drengene og pigerne var i 1940’erne?
Hos landsbyens sygeplejesker kan man få et grundigt sundhedstjek inden eller efter man kaster sig ud i landsbyens fysiske aktiviteter. Sygeplejerskerne undersøger dig for lus, kigger i dine ører, vejer din vægt, måler din højde, undersøger din balance, dit syn og din hørelse.

Comments are closed.