Undervisningstilbud

Undervisningstilbud

Skoletjenestens tilbud om aktiviteter gælder i hverdage. I weekender er der ofte mange andre muligheder for at opleve spændende arrangementer.

 

 Undervisning med aktiviteter koster 75,- kr. pr. deltager. (Dog min. 1000,- kr.)
Der indgår gerne en eller flere aktiviteter.
 

 

 

Følgende fire tilbud er standardforløb:

I køkkenet med oldemor                                                        

 - Brændekomfur og brødbagning

Inden eleverne går i gang med det praktiske arbejde, fortælles om de gamle bageovne. Brændekomfuret er en nyere opfindelse, der lettede bagning meget. Eleverne får instruktion i optænding af brændekomfuret. De bager f.eks. brød, boller, kommenskringler m.v.

I forløbet indgår også Smørkærning og Rebslagning.

Vi slutter af med Rundvisning.

  • Alle klassetrin (max 1 skoleklasse)
  • Af 4 timers varighed

 

 

Knofedt og vaskebræt

- Storvask

Eleverne får en kort instruktion i de forskellige processer i storvasken, inden de går i gang med vask, skylning og ophængning af tøjet. Efterfølgende fortælles ud fra billeder om storvask, før den fuldautomatiske blev allemands eje.

I forløbet indgår også Bagning af pandekager og Rebslagning.  

Vi slutter af med Rundvisning.

  • Alle klassetrin (max 1 skoleklasse)
  • Af 4 timers varighed

 

Du må arbejde for føden

  –  Korn – kværn og valsemølle

Inden eleverne maler hvedemel og valser gryn fortælles om vindmøller og kværnstene. Vi ser på de 4 almindelige kornarter og taler om, hvad de bruges til. Det malede mel bruges til pandekager, som eleverne bager på brændekomfur.  

I forløbet indgår også Rebslagning.

Vi slutter af med Rundvisning.

  • Fra 3. klassetrin (max 1 skoleklasse)
  • Af 4 timers varighed

 

Dyst for husmandsbørn

-         Gamle lege og spil

Eleverne deles i 2 hold, der dyster mod hinanden i forskellige discipliner. Hvem er bedst til at sætte køer på græs? Hvem er hurtigst til at vande køerne? Hvem er bedst til kast med hestesko? Hvem er bedst i rollen som konen med æggene? Hvem kan gå til Island efter sild? Hvem kan ramme i skorstenen? Hvem kommer først i mål som Molboerne?

Vinderne får æren. Husk: der er kun vindere! Alle kan være med, for der er brug for alle talenter: strategisk tænkning og godt overblik, styrke og hurtighed, et godt øjemål og en heldig hånd, god balance og smidighed. Der bliver plads til gode grin og kærlige drillerier. Og mange klapsalver!

Vi slutter af med Rundvisning.

  • Fra 4. klassetrin (max 40 elever)
  • Af 4 timers varighed

 

Se også de andre forslag til aktiviteter herunder. Ønsker I andre aktiviteter end de der indgår i standardtilbud eller et særligt tema? Kontakt os for nærmere aftale.

 

bagningBagning af hvedebrød / boller
Siden vikingetiden har den jævne danske befolkning spist rugbrød. Hvedebrød blev kun bagt til højtider. Desuden var bagning i de massive ovne besværligt og skete kun 1-2 gange om måneden. Med brændekomfuret fulgte nye muligheder for at bage hver dag. Rugbrød blev ikke længere bagt på gårdene, men købt hos brødkusken og bageren.

Eleverne bager deres eget hvedebrød. Inden klassen ankommer er gærdej sat til hævning. Eleverne former brød, boller, kringler etc., inden det pensles og pyntes med forskellige frø og kerner. Efter hævning bages brødet i brændekomfurets ovn.

 

Bagning af pandekager2Bagning af pandekager. Pandekager har ofte været på menuen de seneste par århundrede. I gamle kogebøger findes opskrifter på mere indviklede udgaver. Til gengæld er det sparsomt med opskrifter på pandekager af den mere dagligdags slags. I egnskogebøger kan vi finde udgaver med gær, med bygmel, med flæsk, med æbler etc. Alt kunne bruges til at mætte de mange munde.

Den opskrift Skoletjenesten bruger, er den søde dessertpandekage. Opskriften er med kærne-mælk og natron. Pandekagerne bages på brændekomfurets ild eller på sparekomfurerne udenfor. Nydes med honning eller suk-ker og syltetøj. Tyndskårne æbler, drysset med kanelsukker, er også et forsøg værd.

 

 

broderi1Broderi
I hjemmet var alt, der havde med tøj at gøre, kvindernes ansvar. Det var derfor vigtigt at få lært håndarbejde i skolen. Pigerne startede tidligt med at lære at strikke, hækle, sy, brodere, reparere og lappe tøj, stoppe strømper osv.

Almindelige mennesker fik sjældent nyt tøj, og det meste syede kvinderne selv. Det skulle holde længe. Voksede børn fra tøjet, overtog mindre søskende. Tøjet blev slidt op.

 

 

BrændekomfurBrændekomfuret. De tunge, sorte komfurer i støbejern og pladejern var en opfindelse, som et resultat af jernindustriens udvikling. Med denne udvikling fulgte også ændringer i danskernes kostvaner. Brændekomfuret gjorde det muligt at bage ofte og i mindre portioner. Småkager og andet fint bagværk så dagens lys. Flæskesteg med sprød svær blev festmad for alle.

Skoletjenesten har et fritstående brændekomfur med ringe, bageovn og vandgryde. Her bager vi brød, laver mad og bager pandekager. Elevernes får tit opgaven at tænde op i komfuret. Med lidt vejledning lægges aviser, briketter, kvas og brænde ind i brændkammeret, hvorefter der tændes ild med tændstikker. Eleverne kan også være med til at passe komfuret med brændsel.

 

Brændsel1Brændsel. Før oliefyret og centralvarmen måtte der arbejdes for varmen. Træet skulle sankes eller fældes i skoven, saves op og hugges til, så det kunne komme i de ofte små kakkelovne og brændekomfurer. Uden godt brændsel var der hverken opvarmning, varm mad eller varmt vand.

Vi sanker brænde i vores egen lille skov, saver det op på bukke to og to med gamle skovsave og flækker det på huggeblokken. Der skal også laves briketter på den gamle briketpresse, hvor savsmuld, komøg, blade og gamle aviser forvandles til dejlig varme.

 

 

legp[gordenGamle lege
Det er svært at finde ud af, hvor gamle lege er. Det er ikke tit, man skriver regler til lege ned – man leger bare. Gamle lege kræver ikke meget udstyr, da børn ofte måtte klare sig med det, de kunne finde i naturen.

Eleverne kan forsøge sig med:

Sækkevæddeløb, spille i skorsten, kast med hestesko, tovtrækning, pudekamp, gå på Molbo-ski og flere andre.

 

 

 

symaskine1Håndarbejde
Blev et obligatorisk fag i folkeskolen i 1899. Faget skulle lære pigerne flid, præcision, renlighed og tålmodighed. Formålet var, at de lærte at sy og reparere en families tøj. Pigerne lærte kunstfærdige former for broderier og andre teknikker. De fleste piger samlede udstyr til deres bryllup. Mange af disse tekstiler eksisterer endnu i form af bl.a. sengetøj og duge.

Eleverne prøver korsstingssyning i mindre målestok. På ternet papir lærer eleverne at tegne f.eks. eget navn og overføre det til korssting. Free style er en udmærket start. Eleverne får mulighed for at se gamle håndarbejder og prøver at sy lavendelposer med kulørte bånd på de gamle symaskiner med håndsving, eller evt. dukker, tøjdyr og bolde med fyld. De kreative ideer udvikler vi sammen.

 

Pigerne1Klædt på til tiden. Eleverne får mulighed for at klæde sig i tidstypisk tøj under besøget i Andelslandsbyen Nyvang. Klæder skaber folk – og klæder skaber roller. Tøjet er et supplement til de øvrige aktiviteter i vores undervisningstilbud.

Pigerne har en nederdel, et forklæde og et tørklæde til håret. Drengene har en arbejdsskjorte og en kasket. Tøjet lånes i undervisningstiden.

Da der går meget tid med tøjskifte er det primært til brug for elever på lejrskole.

 

 

bagerbrodKogning/bagning af kommenskringler
Der er mange gamle traditioner omkring kommenskringler eller fastekringler. Ofte blev de tørret efter bagningen og kunne dermed holde sig længe. På Bornholm findes en opskrift, hvor kommenskringler indgår i fyldet til julegåsen. Almindelig skik var også, at Mikkelsdag (29. sept.) skulle der serveres kommenskringler.

Kommenskringler laves af almindelig gærdej. Kringler formes for derefter at koges kort tid i letsaltet vand, inden de sættes på plade, pensles og drysses med kommen. Herefter bages de i komfurovnen. Kringlerne bliver sprøde og lette.

 

 

Kornogkvaern1Korn, kværn og valsemølle
De mange møller, der stadig ses overalt i landet, vidner om det besværlige arbejde: at forvandle korn til mel. Kornet skulle transporteres til møllen, og mølleren tog sin betaling for arbejdet. På mange gårde havde folk også mindre kornkværne, hvor de selv malede deres korn. Et stort og tidskrævende arbejde før det livsvigtige brød kunne bages. Senere overtog industrielle møller forarbejdningen af kornet.

Vi har korn af egen høst (i august). Eleverne kan tærske korn med plejl eller stokke og males i kværn til mel. I en valsemølle kan eleverne lave havregryn. Vi deler viden om de 4 almindelige kornarter og deres anvendelse.

 

 

Den Sorte Skole1Landsbyskolen
Skoleundervisningen i tidligere generationer var sjældent en positiv oplevelse. Med brug af udenadslære, terperi, hård disciplin og korporlige straffe for forseelser, fik eftertiden til at bruge betegnelsen ”Den sorte skole”.

Eleverne stiller op to og to i en lang række foran skolen. Overlæreren tager imod dem og instruerer eleverne i, at piger nejer og drengene bukker. Eleverne skal være helt stille og må kun sige noget, hvis de rækker hånden op, og læreren spørger dem. De skal også huske at rejse sig op, hvis de bliver hørt, eller andre voksne kommer ind i skolestuen. Er man uartig, kan man blive stillet i skammekrogen.

 

 

pompom1Pompon
Pomponer eller kvaste til f.eks. den strikkede hue eller hjemmeskoene, er en næsten glemt teknik. Ingen tvivl om, at også pomponer var hjemmelavede. Ingen ting blev købt, når man nu kunne selv.

Eleverne starter med at klippe to runde papskiver med hul i midten. Herom vikles et tykt lag uldent garn. Endelig klippes garnet op i kanten, papskiverne trækkes lidt fra hinanden, og en solid tråd binder garnet sammen. Endelig kan pappet fjernes, og pomponen er færdig.

 

 

samarbejdeRebslagning
Rebslagning er et meget gammelt håndværk, men samtidig har det været husflid for bønder, fiskere og søfolk. Rebslagernes vigtigste materiale var hamp, som de spandt til reb. Noget af det sidste rebslagning har været på gårdene. Høstbindegarnet til neg og halm blev skåret af og samlet i bundter. Disse ender blev igen bundet i lange garn, der kunne slås til reb. Industrien har nu overtaget al produktion af tovværk og med syntetiske fibre.

Eleverne deltager i opsætningen af reberbanen. Høstbindegarn i lange baner sættes på kroge og føres til en slæde. Herefter snos garnet 4-500 omgange på et drejehåndtag. Når den rigtige spænding er opnået, kan rebet slås ved hjælp af en top. Eleverne bruger tovværket til sjippetov og forskellige lege.

 

DCIM100MEDIASmedning
I begyndelsen af 1900-tallet var landsbyen helt afhængig af smeden, der endnu fremstillede håndlavede hestesko, søm, beslag og andet husmanden havde brug for i det daglige. Efterhånden blev produkterne fabriksfremstillede, men langt op i tiden var der brug for en smed til at vedligeholde og tilpasse de jerngenstande, indusrrialiseringen frembragte.

Eleverne smeder små genstande i hold.

 

 

vgvgjhvjSmørknive
På landet var husfliden afgørende for, at de små husmandssteder kunne fungere. Man fremstillede selv så meget så muligt med forhåndenværende materialer, for at holde sig så selvforsynende så muligt. Ingen kunne tillade sig at sidde med hænderne i skødet om aftenen – heller ikke børnene.

Vi fremstiller smørknive af træskabeloner, der slibes til med sandpapir. Selvom teknikken er noget moderne, er glæden ved at fremstille sine egne redskaber den samme.

 

 

SmørkærningSmørkærning i stampekærne
Stampekærnen er lavet af stave i træ med metalbånd til at holde dem sammen. Den er fremstillet af en bødker. Det er ikke en nyere opfindelse, hvad gamle kirkemalerier fortæller os. Andelsbevægelsen satte skub i moderne og effektiv mejeridrift, hvor dampdrevne smørkærner kunne rumme mange liter fløde til fremstilling af smør. Det lille husmandssted med 1-2 køer nøjedes sikkert længe med stampekærnen.

Eleverne hælder fløde i stampekærnen, hvorefter der skal arbejdes ihærdigt. Efter en tid samler smørret sig i bunden. Kærnemælken sies fra og smørret æltes med lidt salt. Det nykærnede smør kan spises til nybagt brød eller til kommenskringler.

 

 

brandeovnSparekomfuret.

Sparekomfurer kaldes også kabysovne, da de også har været anvendt på skibe. Komfuret er lille og uden bageovn eller vandgryde. Der er oftest kun en låge og et sæt ringe. Den lille dimension gør sparekomfuret økonomisk i brug. De vandt stor udbredelse under 2. verdenskrig, hvor der var mangel på brændsel. De er desuden blevet brugt i kolonihaver og sommerhuse.
Skoletjenesten har to sparekomfurer, der tit bruges om sommeren. Komfurerne har ikke en stationær plads med muret skorsten, men er med løse røgrør. De kan derfor kun bruges udendørs. Sparekomfurerne er ideelle til bagning af pandekager.

.

.

storvaskStorvask
Vask af tøj i ældre tid var hårdt fysisk arbejde uden mange hjælpemidler. Over flere dage foregik storvasken. Tøjet blev sat i blød i store kar, brændsel gjort klar, før optænding i gruekedlen tidligt næste morgen. Storvask krævede varmt vand. Alt tøjet skulle gennem hænder flere gange, koges, skrubbes på vaskebræt, skylles i flere hold koldt vand og vrides, før det kunne hænges til tørre. Herefter skulle noget af tøjet stives, stryges eller rulles. En stor husholdning kunne få hjælp af en vaskekone, der på den måde tjente lidt penge. Eleverne prøver at vaske tøj i en vaskevugge, bruge et vaskebræt, skylle tøjet i koldt vand, før det vrides og hænges til tørre på tøjsnoren. Vandet hentes i spande, måske med et åg på skulderen. Jævnligt skiftes skyllevandet i zinkbaljerne. Der er meget manuelt og fysisk arbejde for eleverne.

 

klippeklistreTinsoldater
Vi smelter tin og støber i gummiforme. Herefter begynder det virkelige arbejde, når hver soldat skal klippes, files, pudses og måske males i flotte, historiske uniformer. Det er et arbejde, der byder på fordybelse og koncentration.

Man har til alle tider forsøgt at gengive soldater i miniatureform, og gennem tiden har man eksperimenteret med et væld af materialer som bly, ler, keramik, porcelæn, glas, aluminium og endda sæbe! Fra omkring 1. Verdens-krig var de fleste overklassehjem udstyret med en æske tinsoldater, der enten var færdigkøbt eller hjemmestøbt.