Et årti i forandring mellem tradition og global påvirkning
1990’erne markerede en tid med markante kulturelle skift i Danmark. Det var et årti præget af globaliseringens indtog, digitaliseringens spæde begyndelse og en stigende åbenhed over for nye kulturelle udtryk. Samtidig holdt Danmark fast i sine historiske rødder og nationale fortællinger.
Popkultur og mediernes magt
Danskernes hverdag blev i stigende grad påvirket af international popkultur. MTV og amerikanske tv-serier som Friends og Beverly Hills 90210 gjorde deres indtog i de danske hjem, og musikscenen så både et boom i danske popnavne som Aqua og Me & My samt en voksende undergrundsscene med hiphop og elektronisk musik.
Med DR og TV2 som hovedaktører i mediebilledet blev der sat fokus på dansk kultur og identitet i en globaliseret verden. Samtidig begyndte internettet at vinde indpas – en teknologisk revolution, der ændrede måden vi opfattede og delte kultur på.
Kulturpolitik og institutionel udvikling
På det politiske plan så vi et større fokus på kultur som identitetsskabende og samfundsbærende faktor. I 1990 blev Kulturministeriet styrket med nye tiltag, og kulturbudgettet voksede. Initiativer som støtte til lokal kunst og etableringen af kulturhuse i hele landet skulle gøre kultur mere tilgængelig og demokratisk.
Festivaler og events som Roskilde Festival og Aarhus Festuge udviklede sig til at være både kulturelle og politiske statements – platforme for nye idéer, mangfoldighed og aktiv samfundsdialog.
Kunst og eksperimenter
Inden for billedkunst og litteratur tog mange kunstnere afstand fra konventioner og begyndte at udfordre grænserne mellem kunst og virkelighed. Installationskunst og konceptuel kunst blev mere fremtrædende. Navne som Olafur Eliasson og Superflex markerede sig på den internationale kunstscene.
Litteraturen blev mere eksperimenterende. Forfattere som Helle Helle og Naja Marie Aidt begyndte deres forfatterskaber i 1990’erne og bragte en ny, minimalistisk stil med fokus på hverdagen og det usagte.
Et nyt årtusind i horisonten
Ved indgangen til 2000 stod Danmark med en kulturel selvforståelse, der både pegede bagud mod traditionen og fremad mod nye, globale horisonter. Kultur blev i stigende grad forstået som noget dynamisk og levende – i konstant bevægelse.